Graffiti ala museum på gadeplan
På den måde leger projektet med institutionsterorien. George Dickies institutionelle teori for kunst siger kort fortalt, at en genstand (artefakt) er kunst, hvis den døbes som kunst af kunstverdenen (museer, gallerier etc. = skiltene). Derved får genstanden status af at være kunst og bliver således til et kunstværk. Det var især Marcel Duchamps urinal fra 1917, der satte gang i debatten om, hvad der egentlig kan karakteriseres som kunst. Urinalen er jo en brugsgenstand, der er velkendt for sin funktion. Men ved at blive udstillet fik urinalen karakter af at være et kunstværk.
Jeg har med projektet prøvet, at favne så forskelligt graffiti der er at finde i Ringsted. Så alle områder inden for graffiti-mediet bliver afdækket. På den måde, vil man som beskuer ved at opsøge de 9 graffitiværker opleve hele Ringsteds graffitihistorie. En historie der ikke lever videre i skiltene, for det er levende, det bliver ødelagt, malet over og der bliver tilført nye værker.
De fleste "værkbetegnelser" er centralt i byen. De er både placeret i anlægget, ved Ringsted Centeret og ved Lille Torv.
Du kan se alle billederne fra projektet her.
Fame
00’erne
Forskellige tags
Forklaring
Dem som har lyst til, at kaste sig ud i gadekunstens udtryk kan gøre det. Gaden er ”åben” for alle, hvis man ønsker at udtrykke sig som skriver. Dette er et eksempel på en ny skriver, en Toy. Vedkommende er kastet sig udi at tolke ”FAME”. Det gør vedkommende på forskellig vis, hvor skriveren med forskellige typografier fremstiller ”FAME”. Det hele kædes sammen af en fælles komposition, der hovedsageligt er lavet med pile. Ved at bruge pile, giver det kompositionen dynamik. Det giver ligeledes et fokus, hvor man har valgt at lade alle pilene ”springe” ud fra det samme sted.
Der er blevet skrevet ”The one” der i graffiti sprog betyder, at man var den første til at bruge fx ”FAME”. Dette kan dog forkastes, da flere inden denne unge skriver har benyttet sig af ordet.
Skriveren til disse tags er et produkt af en generation i Ringsted, som ikke har haft nogle at se op til. I stedet for at iagttage mestrene på væggene i gadebilledet, hvor man kan lære af dem, må de søge på internettet og lære det den vej igennem.
Formgivning af ego
2005
Throw up
Forklaring
Dette Throw up er lavet af gruppen AOD. Alle skrivere, det man kalder dem som laver graffiti, har et tag, som oftest er gjort af bogstaver, hvor deres ”gadenavn” kommer til udtryk. Denne gruppe bruger i stedet en form, som symbol på deres eksistens på gaden.
Denne Throw up klassificerer sig, som en dårligere en af slagsen. Men det er ikke en tag, som defineres ved at være en enkel streg. Denne Throw up har egenskaber som en Tag, i forhold til dens symbolværdi – der skal fortælle at AOD har været der. Dog er farvelægningen og udtrykket ikke så kraftfuldt.
Men hvad forestiller dette tegn, er det forbogstavet i gruppens navn – AOD, eller bare en form? Formen kan indtage mange skikkelser, det kunne også være en form for ”og” eller bare et ”d”! Under alle omstændigheder har den bløde kurver, og holdes i farvetonerne sort og hvid. Hvid, som fylder formen ud, er lavet så man kan fornemme væggen inde bagved. Man kan derfor se, at den er malet med en spraydåse. Dette gør formen ekstra flad og mindre voluminøs.
De Røde Børn
2008
Piece
Forklaring
Her ses et eksempel på et flot lavet piece. Den er opbygget, som reglerne foreskriver med en baggrundsfarve mellem muren og ens piece, hvor brugen af pile er integreret i bogstaverne.
Farvevalget er dæmpet, primært er dette piece lavet med jordfarver i den samme valør. Dynamikken i kompositionen er opnået gennem; 1) den simple, men gode skyggelægning, 2) bogstaverne, som slanger sig ind mellem hinanden og 3) pilene der i forlængelse af bogstaverne tager et spring ud af billedet.
Sammen med andre graffiti-skriverer, er det forhåbentlig en opblomstring af graffiti i Ringsted, hvor omtanke og erfaring bliver en del af byens gadekunst.
Asna…
2004
Piece
Forklaring
Gadekunsten har sine steder og sine prioriter. Jo større en by, jo bedre albuerum for gadens kunstnere og aktivister. Jo mere glat og prangende rigdom, jo mere ætsende slår gadekunsten tilbage. Jo dummere reklamer, jo mere skarpt svarer gadekunsten igen. Jo flere forsømte områder, jo mere effektivt går gadekunstnerne i gang med at udsmykke. Men for provinsbyen Ringsted gælder ingen af disse muligheder, måske er det derfor graffiti kun eksisterer få steder i Ringsted, til fordel for gadekunst man kender fra København eller andre storbyer.
Dette piece fra 2004 er holdt i en kold farveskala, hvor den primære farve er blå i forskellige nuancer, enkle steder har vedkommende lavet røde stjerner. Denne typografi er langt mere bombastisk end pieces ved siden af fra 2008. Men til gengæld har man valgt at tilte den sidste del, som så er hævet over jorden . Dette greb skaber en fin dynamik og modspil til første del af værket, hvor den er meget massiv.
Værket er pt. udlånt
00’erne
Udvisket
Forklaring
Om dette Throw up nogensinde bliver rekonstrueret er ikke til at sige, men situationen her et i hvert fald et udtryk for den kommunale holdning til graffiti i gadebilledet.
Men aftrykket er der stadig, det er mere formen som træder frem, og bliver nærmest et formeksperiment; formen på graffitien og den sekskantede pavillonbygning.
Zu@
00’erne
Mislykket tag
Forklaring
Dette tag er lavet af en nybegynder. Vedkommende er, enten blevet forstyrret, eller så er den lavet på vej hjem fra en bytur. Derfor tager den mere form som en skitse, end et færdigt resultat. Den hurtighed og det udtryk, som der er frembragt ved skitse tilgangen, giver en hvis frækhed til taget. Stregen varierer meget; fra meget massiv til næsten gennemsigtig farveholdning .
På den måde integrer taget sig fint på det sted den er udført, da den er skrevet på en slidt og ødelagt mur, ved siden af en sort overmalet flakseskraldespand og et stakit til højre.
CL
2008
Burner
Forklaring
En mellemting mellem et Throw up og et piece kaldes en Burner. Men dette eksemplar er, ikke en særlig god Burner. Om skriveren bag denne Burner er blevet forstyrret eller aldrig er blevet færdig, vides ikke. Man kunne forestille at skriveren ville have lavet et lille piece. Dog er den opbygget meget fint, da man først har lagt en baggrunds farve, hvorefter fyldfarven er lavet og til sidst er de sorte skygger lavet sammen med en slangelignende pil. Farvemæssigt er der taget et valg ingen komplementærfarver, to grundfarver gul og blå og så produktet af det: grøn. Det gør den farvemæssigt behagelig at kigge på. De 2 bogstaver ”C” og ”L” er bundet sammen med den gule ”slangepil”, der giver den dynamik og sammenhæng.
Dets placering, på parkeringspladsen bag Nørregade, er i den grad et udtryk for det som skriverne søger – opmærksomhed.
SMS
00’erne
Burner
Forklaring
Denne Burner er skrevet bag Ringsteds tennisbaner, hvor man kan stå næsten uforstyrret og lave sit altar ego dvs. ens ”gadenavn”. Denne skriver har også haft brug for roen, vedkommende er nemlig nybegynder. Det kommer til udtryk ved hans rustede streger, som ses ved det første ”S” og den nederste del af det sidste ”S”. Ligeledes kan man se på brugen af pile. Normerne indenfor graffiti er, at pile skrives på, hvor de er en del af tegn eller bogstaver,. Her har man brudt med denne norm, pilene er ikke i forlængelse med bogstaverne - de springer ud af bogstaverne. Man må dog sige, at pilene er flot lavet.
Vedkommende har formået at bruge området i sin Burner. På tennisbaner ligger der rødt grus, den rødlige farve er blevet inddraget fint i ”SMS”. Det er derfor med til at skabe en stemning omkring det skrevne.
Bisore
90’erne
Gammel slidt Piece
Forklaring
Dette gamle Piece er lavet som noget af det første i Ringsted. I 90’erne havde Ringsted sit toppunkt inden for graffiti, mange steder var der lovlige vægge, hvor en tradition var ved at blive skabt. Men i takt med at de vægge der førhen var lovlige, at skrive på blev gjort ulovlige, udeblev de store grupper fra Ringsted og traditionen forsvandt. Det er derfor et billede på en tid, hvor graffiti var hver at kigge på, da man gik en tur i Ringsteds gader.
Det er svært at forstille sig, hvordan denne Piece har set ud, efter de mange år med regn, overmaling, opmaling og lign. At udlede en større forklaring af det vi ser vil være forkert, men det man kan se, giver udtryk for store bløde bogstaver. Dette giver volumen og fyldighed til muren. Over i’et og o’et er begge lavet med inspiration i hjertets karikeret form. ”Love” tanken bliver derfor frembragt på flere måder 1) gennem typografien, de store bløde bogstaver og 2) brugen af hjerteformen når man har lavet bogstaverne.
”Bisore” er en del af et længere graffitiforløb, med både nye og gamle kreationer.
